Fra design til nytænkte tekstiler (20-05s)

Ved Gina H. Nielsen, Sofia H. Møller og Berthe Forchhammer


Dette kursusforløb er fordelt over fire lørdage med tre forskellige instruktører inkl. et studiebesøg på atelier hos væver Pia Jensen. Alle kan deltage, og det anbefales varmt til deltagere på Faglig  uddannelse i skaftevæv. Det kræver kun lyst til at eksperimentere med form og farve i en kreativ proces.
Den første undervisningsgang (3. oktober 2020) har fokus på at lave stribekompositioner. Gina H. Nielsen giver en introduktion til komposition med striber og derefter en gennemgang af de syv kontrastspændinger efter Johannes Ittens farveteorier. Resten af dagen skal der vikles striber med diverse garner. Alt fra denne kreative dag kan omsættes direkte i en opskrift til tørklæder, puder, plaider, beklædning m.m.

Anden gang (7. nov. 2020) vil Sofia H. Møller gennemgå, hvordan man kan gøre brug af diverse metoder til at styre sine design-processer. Målet er at komme frem til et design, der kan væves efter. Deltagerne arbejder på kurset efter stemningsbilleder, hvorfra
deltagerne kan finde en palet og mønstre til videre og individuel bearbejdning. Herefter placeres farver og mønstre ind i et specifikt rum, eller der arbejdes mod beklædning. Underviser har skabeloner med til rum og beklædning, som gør det nemt at komme frem til et designresultat. Hvis tiden er til det, er det muligt at få ekstra opgaver til hurtige skitseøvelser i lys/mørke samt materiale- og farve-kombinationer. Vi arbejder med papir, pap, farveblyanter, tusser og garnrester.

Den tredje undervisningsgang (16. jan 2021) slutter Berthe Forchhammer af med at få designideerne til at konkretisere
sig i væven med vejledning til garner, bindinger, snak om tætheder,
stoppeprøver, væveprøver, efterbehandling og opskrifter. Inden denne sidste gang sendes/vises jeres ideer fra de to første dage med Gina og Sofia til Berthe, så alle får det bedste skub fremad i processen fra skitse til tekstil.

Gina - Lørdag 3. oktober 2020
Sofia - Lørdag 7. november 2020
Berthe - Lørdag 16. januar 2021
Kl. 9.00 – 15.25

Studiebesøg hos Pia Jensen
Lørdag 14. november 2020
kl. 10.00 - 11.30

Lør03.10.202009:00-15:25
Lør07.11.202009:00-15:25
Lør14.11.202010:00-11:30
Lør16.01.202109:00-15:25

Kursusnummer
20-05S

Første mødegang
Lør 03.10.2020 09:00-15:25

Sidste mødegang
Lør 16.01.2021 09:00-15:25

Undervisere
Sofia Møller
Telefon:  31 60 66 76
Mail:   sofia.moller@vaevekurser.dk

Berthe Forchhammer
Telefon:  20 74 52 47
Mail:   berthe.forchhammer@vaevekurser.dk

Gina Hedegaard Nielsen
Telefon:  20 42 33 76
Mail:   gina.nielsen@vaevekurser.dk

Undervisningssted
Grøndal MultiCenter
Hvidkildevej 64, lokale 42
2400 København NV

Lokale
Vævelokale, lokale 42

Pris

1070,- Almen KBH
935,- PEA Frederiksberg Kommune
935,- PEA Københavns Kommune

Del på Facebook



Laugets Vævekurser

Mail: kontakt@vaevekurser.dk

CVR: 27865844


Medlem af Fora